Denne beretning fra Lipela starter med en meget glædelig nyhed. Alle børn er nu igen tilbage på Lipela!
Kort før jul blev der fra den Kenyanske regering givet tilladelse til, at børnene måtte vende tilbage, og at man måtte genåbne alle skoler d. 4. januar.
Det blev et meget glædeligt gensyn. Børnene var lykkelige for at komme hjem – det er nemlig Lipela, som de kalder deres rigtige hjem. Der var stor gensynsglæde. De havde savnet hinanden efter at have været væk fra Lipela så længe. De fleste så sunde og raske ud, men der var også nogle, der bestemt ikke havde haft det godt.
Da alle børn var kommet tilbage, og da det samtidig var jul, blev det fejret med en usædvanlig stor fest. Denne fest var også en anledning til at mindes Rose, som jo rigtig mange gange, har fejret sin fødselsdag d. 25. dec. på Lipela sammen med dem, som hun kaldte sine søskende. Børnene fik nyt tøj fra børnehjemmets lager og deres guitarlærer kom med højttalere til musikken.
Som de andre år til jul blev børnene også i år inviteret til julefest hos naboen. Han er selv vokset op på et børnehjem og plejer hvert år at holde en stor fest for vores børn i sit hjem. Men i år måtte der takkes nej til denne invitation grundet på Corona. Ingen af børnene må forlade Lipelas område for ikke at blive smittet.
Det var der stor forståelse for, men for nu ikke at børnene skulle snydes helt, så kom han over med en masse gode ting til børnene – bl.a. to slagtede geder i plast poser- og slik og sodavand, så de kunne hygge sig med det på Lipela.
I den tid hvor Lipela været uden børn er der sket nogle forandringer på stedet. Franciska, som har arbejdet på Lipela i 10 år, er gået på pension. Som pension har Lipela givet hende 9 måneders løn. I Kenya er der jo ikke, som her i Danmark, en folkepension at leve af, så de 9 måneders løn kan hun nu f. eks. bruge til at købe husdyr, tilså sin jord eller starte en lille lokal Duka. En Duka er et lille skur, som slås op ved vejen. Her sælges så de allermest almindelige ting så som olie, te, sæbe, sukker, brød og andre småfornødenheder. På den måde kan de omkringboende købe det mest nødvendige og være fri for at tage den lange tur ind til Naro Moru, og den der har Dukaen kan tjene lidt penge.
En anden ting som er forandret er, at Lipelas daglige leder er gået på barselsorlov. I stedet for hende, var vi så heldige, at en tidligere medarbejder gerne ville træde til i den periode, hvor hun er væk. Det går rigtigt godt.
Mange hilsner fra børnene på Lipela.
Lisbeth Bramaholm