Jane har modtaget følgende fra Lipela:
En stor dag for børnene på Lipela. De fik besøg af Benson Githiro – en af de første drenge, som kom til Lipela i 2000. Han arbejder nu som udlært mekaniker i et stort autofirma CMC. Han kom sammen med sine kolleger, og de havde en masse ting med til børnene. Ris, majs, olie, toiletpapir, brød, kiks, sodavand og meget mere.
Ud over madvarer osv. Havde gruppen fra CMC også medbragt et frugttræ, som blev plantet til minde om dagen.
Børnene sang og dansede som tak, og havde et fantastisk dag.
Mange tak til CMC for den flotte gave og mange tak til Benson, der stadig betragter Lipela som sit hjem og alle børnene som sine søskende.