Velkommen hjem fra en forhåbentlig dejlig sommerferie. Peter har igen været på tilbage Lipela, og også denne gang var han bl.a. ude for at visitere nye børn. Som jeg tidligere har fortalt, så har vi valgt at frigøre de senge, som ellers står tomme, mens de store børn er på kostskole. Derudover er der også fundet penge til, at lidt flere børn kan blive optaget på Lipela. I næste nyhedsbrev vil jeg fortælle lidt nærmere om de børn, som nu snart kommer til vores børnehjem.
Lipelabørnenes ferie.
Som I ved, så sender vi for så vidt, det kan lade sig gøre, alle børn hjem til deres familie på ferie. Kun de børn som, enten er for små til selv at klare transporten hjem med de lokale busser, og hvis familie ikke kan hente dem, eller de få børn, som slet ikke har nogen kendt familie, bliver på Lipela. Det er dog ikke altid muligt for familien at tage imod barnet. De har f.eks. ingen penge til at give et ekstra barn mad i to uger.
Denne problematik kan illustreres med en historie, som Peter fortæller: Ferien nærmer sig, og børnene skal hjem. Personalet ringet til en mor til 2 børn for at aftale nærmere. Moderen siger, da hun hører, hvad det drejer sig om: ” Børnene har det meget bedre hos jer!” – og afbryder forbindelsen. Personalet forsøger flere gange, at få fat på hende, men telefonen bliver ikke taget, og nummeret eksisterer ikke mere. Det ser ud til, at børnene må blive tilbage på Lipela, selv om de har en mor at komme hjem til. Nu tager Peter over. Han ringer til den lokale ”borgmester”, som kan oplyse, at moderen er flyttet, men han ved, hvor hun aktuelt bor. Peter kontakter ”borgmesteren” i den nye landsby, som bekræfter, at moderen bor der. Peter får hendes nye telefonnummer og ringer til hende på sin private telefon. Det nummer kender hun jo ikke! I den samtale, som nu finder sted, viser det sig, at hun hverken har penge til mad til børnene, eller tror på at de kan komme tilbage til Lipela igen efter de to uger. Peter får overbevist hende om, at vi vil betale både transport frem og tilbage, samt sende penge med børnene hjem til mad. Moderen bliver helt overvældet, da det går op for hende, at hun kan få besøg af sine børn, og det er to meget glade børn, som alligevel nu kan tage hjem og besøge familien i ferien.
Løbetræning.
Mens Peter var på Lipela fik de en henvendelse fra en tidligere professionel løber, der nu arbejder som vagtmand og personlig træner for lederen på et sportscenter i nærheden af Lipela. Dette center er grundlagt af et amerikansk ægtepar, som tidligere har arbejdet i Kenya. De arrangerer sports- og overlevelsescamps for unge amerikanere. Både Lipela 1 og 2 har tidligere nydt godt af disse unge menneskers kunnen. F. eks. har nogle af dem dekoreret facaden på Lipela 2.
Denne tidligere løber har tilbudt sin hjælp til vores børn. Han har udvalgt gruppe på 5 børn, som han mener, har evner for at løbe. Disse børn træner han nu hver lørdag. Dels er det en dejlig måde for børnene, at lære noget nyt, men samtidig er det måske også en chance for enkelte af dem til, på længere sigt, at kunne få nye muligheder. Det skal forstås således: Er man blevet kendt, som en god løber, kan det blive indgangen til en uddannelse indenfor politiet eller måske en professionel karriere som løber. At træneren ”kan sit kram” viser han ved, sammen med lederen af centret flere gange om ugen at løbe op på toppen af Mount Kenya! Det er en anstrengende tur, som tager almindelige turister 4 dage, men de to klarer det på en dag!
Spændende om vi måske en dag skal opleve et af vores børn fra Lipela som deltager i Olympiaden.
Mange sensommerhilsner fra børn og voksne på Lipela.
Lisbeth Bramaholm