Der er mange hilsner fra både børn og voksne på Lipela. Alle har det godt og havde en dejlig jul. Det er måske lidt sent at fortælle om den her i februar, men undertegnede har været bortrejst og har først hørt om den nu.
Det var en jul, som ethvert Kenyansk barn kun kan drømme om. Masser af dans og musik, og kød i store mængder.
Børnene på Lipela er ikke forvænte med at få serveret kød. Det er kun noget, der sket om søndagen og da i ret små mængder. Men i denne jul skete der noget:
Peter sidder en dag på børnehjemmet og pludselig bliver der sendt bud efter ham. Der står to mænd og vil tale med ham. Det viser sig, at det er en politiker fra Nairobi, som for nyligt har bygget et hus på sin jord ikke langt fra Lipela. Hans kone er selv forældreløs og de har hørt om vores børnehjem. De vil gerne give børnene en julegave – en tyrekalv! Peter tror, at de vil komme med kødet, men nej – de vil invitere alle børn og voksne til fest i deres hjem. Så d. 27. kl. 14 drager alle – 70 i alt- over til naboen. Her er der lavet til, til stor fest. Borde og stole bliver hentet hos alle naboer og så beværtes vores børn med chapaties, ris, kød og sodavand i lange baner.
Børnene synger, danser og leger, og der er store mængder af slik. Kl. 20 bliver de mindste fulgt hjem, men de store laver diskotek og fester videre til langt ud på natten, hvor der bliver tændt op under trækullet og igen serveret kød til natmad. En fantastisk fest.
Et par dage senere skal Peter sælge en af sine tyrekalve. Han kontakter en slagter, der kommer ud til Lipela. Denne slagter kender ikke til børnehjemmet, men et par dage senere kontakter han Peter og beder ham komme ind i forretningen. Her siger han, at han gerne vil donere en tyrekalv til børnehjemmet 100 kg. kød! Så meget kød kan børnene slet ikke spise på en gang. Men at sige nej til så meget kød — Nu er gode råd dyre! Pludselig får Peter en ide. Han henvender sig til det supermarked, som børnehjemmet normalt handler med, og som før har sponsoreret Lipela. De stiller velvilligt en stor fryser til rådighed. Nu kan tyrekalven slagtes og deles op i portioner af 10 kg.
Men historien om kød er ikke slut. Nogle dage senere bliver Peter kontaktet af en dame, som også tidligere har doneret til Lipela. Hendes ene ko har brækket benet, og er blevet nødslagtet. Hun vil nu gerne give Lipela 50 kg. kød. Aldrig har børnehjemmet haft så meget kød til rådighed. Sikken en julegave til vores børn.
Hvor er det dejligt at høre om den opbakning, der er til Lipela også fra folk i Kenya. Men det behøver vi også, for det er blevet meget dyrt at drive de to børnehjem. Vi har efterhånden mange børn på secondary school, og det koster rigtigt meget. Heldigvis har vi for nyligt fået et fint tilbud, som jeg vil fortælle om i næste nyhedsbrev.
Lisbeth Bramaholm