Nyheder December 2016.

Alle voksne og børn på Lipela ønsker jer en rigtig Glædelig jul og et godt Nytår.

nyheder-16-01

Peter og Jane er taget til Lipela og vil holde jul sammen med alle vores børn. De er hjemme fra skole nu og har taget hul på deres lange ferie. Der er i år 6 børn, som har været til den nationale eksamen og nu venter på deres resultater. De resultater er jo helt afgørende for, hvilken secondary school de kan optages på.  I Kenya skal man opnå et vist resultat for at kunne fortsætte på en skole, der giver mulighed for senere at læse videre.
Som I måske husker, så blev der i sommer ansat en ung mand til at hjælpe de ældste børn med lektier i ferierne. Han er blevet så glad for vores børn, at han helt uventet tilbød at komme til Lipela, for at yde moralsk støtte til de børn, som skulle til den nationale eksamen i december. Hans universitet ligger ca. 300 km. fra Lipela, så det er en udgift for ham både i tid, men også helt konkret med penge til transport. Han ville selv betale halvdelen af transporten og komme uden at få løn i de dage, der lå op til eksamen. Her er igen et eksempel på, at det ikke alene er os her i Danmark, som syntes, at børnene på Lipela er værd at hjælpe. Stor tak til denne unge mand for den uselviske tanke. Jeg kan så dog tilføje, at Peter og Jane har besluttet at godtgøre ham for hele transportudgiften, for han har ikke ret mange penge selv. I Kenya er der jo ikke som i Danmark noget, der hedder SU.

 nyheder-dec-16-2

Lektielæsning 2013

nyheder-dec-16-3

Julen på Lipela bliver i år som den plejer, siger Peter før de tager afsted. Juledag bliver en dejlig dag for børnene. De skal spise dejlig mad med kød. Kød er jo ikke noget, som de får ret tit. Senere skal der danses og holdes fest. Måske kommer Benzon med sit musikanlæg.

nyheder-dec-16-4

En anden dag i julen bliver der arrangeret en udflugt til enten Bantu, hvor børnene kan ride på ponyer, sejle i både eller lege på den store legeplads, eller en tur til en swimming pool på et hotel i nærheden. Højdepunktet hvert år er, at de skal spise ude. Her er den helt store favorit grillstegte kyllinger med pommes frites og sodavand.

nyheder-dec-16-5

Alt det må vi høre mere om, når Peter og Jane igen er hjemme efter jul.
Lisbeth Bramaholm

Translate »