Det er efterhånden nogen tid siden, at I har hørt om, hvordan det går på Lipela. Det skyldes mest af alt, at ”livet går sin vante gang”.
Børnene har det godt med alle de små og store problemer, som man jo må forvente opstår, når så mange børn bor og lever sammen. De har deres hverdag med skole, rengøring, madlavning, tøjvask og endelig den sparsomme fritid, som i Kenya begrænses dels af mørket, som falder på kl. 19 hver aften, og dels af mange lektier. Weekenden er reelt kun lørdag, da søndagen for de fleste af vores børn tilbringes i kirke og søndagsskole.
Her er det dog værd som dansker at huske på det, børnene oprindelig kommer fra.
Den daglige rutine i hytterne er den samme, men på Lipela sørger vi for, at der er mad, tøj, skolebøger og et sikkert sted at opholde sig. Derudover sørger vi også for fornøden lægehjælp. Det har bestemt ikke været tilgængeligt, der hvor vores børn kommer fra.
Apropos lægehjælp. Husker I den lille pige Marcy, som jeg tidligere har fortalt om. Hende, der blev skubbet ind i et åbent bål af sin mor, som var dybt påvirket af alkohol og drug? Dette resulterede i, at da Marcy kom til Lipela var hendes hånd så forbrændt og misformet, at hun ikke kunne bruge den? Hun har her i januar gennemgået sin anden operation, som igen blev foretaget af nogle katolske missionær læger fra Italien. De kommer hvert år til Kenya, hvor de i en periode arbejder frivilligt blandt de mest udsatte. Marcys hånd er nu helt og fuldt funktionsdygtig. Mange tak til de dygtige læger.
Sådan så Marcys hånd ud efter den første operation. Det er Marcy yderst til venstre i den lilla bluse.
Selv om hverdagen for vores børn på Lipela går som sædvanligt, så kan det klart mærkes, at økonomien i Kenya er meget presset. ALT er blevet meget dyrere. Regeringen har pålagt befolkningen nye skatter, der rammer helt almindelige mennesker – og de allerfattigste hårdt. Udgifterne til helt basale ting er fordoblet. F.eks. koster et brød nu ca. 4 kr. hvor det for et år siden kunne købes for ca. 2,50 kr. Skoleudgifterne er steget til mere en det dobbelte af, hvad de var for 1 år siden. Transport er blevet meget dyrt. Benzin koster nu ca. 10,50 kr. i modsætning til sidste år, da prisen var ca. 5 kr.
Alle disse ting belaster Lipelas buget voldsomt, og det er nødvendigt at skære alle omkostninger ned til et minimum. Hvor børnene tidligere fik kød fast en gange om ugen, så er det nu end ikke hver uge, hvor der er råd til kød i grøntsagsstuvningen. Dermed ikke sagt, at børnene mangler mad, som så mange andre i lokalområdet.
Ud over den stramme økonomi, har Lipela ligesom hele lokalområdet været påvirket af de store forandringer i klimaet. Dels var Kenya i en lang periode plaget af tørke. Det medførte, som jeg tidligere har beskrevet, at Lipela i en periode måtte indføre en kraftig vand rationering. Herefter fulgte der en periode med usædvanligt voldsomme regnskyl, der oversvømmede store dele af Kenya. Heldigvis var lokalområdet, hvor Lipela er beliggende ikke oversvømmet, men regnen medførte at mange nyplantede afgrøder blev skyllet væk og dem, der havde råd, måtte plante nye afgrøder og håbe på, at de ville slå rod. Heldigvis ser det ud til nu, at området igen kan se frem til at høste bønner, mejs, kål, kartofler osv.
På billederne ser I nogle af de afgrøder, som bliver dyrket på Lipela og som indgår i den daglige kost.
Jeg har også tidligere fortalt, at vi håbede på at kunne etablere en grundvandspumpe, så rent drikkevand kunne være til rådighed for børnene. Dette projekt er midlertidigt udskudt, da det viste sig at blive alt for dyrt. De penge, som blev doneret til pumpen, er nu blevet anvendt til at etablere et vandreservoir på Lipelas grund. Dette vand vil sikre, at markerne kan vandes og at der er vand til toiletter og vask på Lipela i tilfælde af ny tørke.
Dog er problemet med drikkevand ikke løst. Hele lokalområdet er, ifølge Jane, nu plager af sygdomme, som klart kan relateres til forurenet drikkevand fra de offentlige vandledninger. Løsningen her ville være, at koge alt drikkevand på Lipela, men det er helt urealistisk at gennemføre. Dels ville det kræve en enorm mængde brænde – som jo også er blevet meget dyrt – men dels ville det også kræve en ”genopdragelse” af både børn og personale. Selv om man på Lipela evt. kunne gennemføre, at der kun blev drukket kogt vand, så drikker børnene jo vand andre steder bl.a. på skolen og personalet drikker vand hjemme. Det er et stort problem!
Der har været mange henvendelser angående optagelse af nye børn fra både børnekontoret og politiet, men Lipela har været nødsaget til at afvise disse henvendelser. Dette skyldes dels den stramme økonomi, men også den usikkerhed, som der stadig er mht. om alle børnehjem på sigt skal nedlægges i hele Kenya. Det står stadig i en regeringsbeslutning. Foreløbig er 3 private børnehjem i området blevet lukket, men som det eneste har Lipela stadig en godkendelse til at drive børnehjem. Om den på sigt bliver fornyet er der stor usikkerhed omkring.
Nu er det ikke bare økonomiske problemer og usikkerhed om fremtiden, som Peter og Jane beretter om. De har tilbragt ca. et halvt år i Kenya og er nu tilbage i Danmark. I den tid har børnene også haft fine oplevelser. F.eks. afholdt de i april en stor fælles fødselsdag for alle børnene. Her blev der serveret masser af mad – og kød – Der blev sunget og danset til sent ud på aftenen og børnene havde en superdejlig dag. Ikke alene de børn, som nu bor på Lipela blev fejret. Også de voksne og unge, som ikke længere bor der, var inviteret. Der kom 16, men flere ville være kommet, hvis ikke den voldsomme regn havde forhindret det. Derudover viste det sig, at andre ikke var i stand til at betale for transport fra deres nuværende hjem til Lipela. Under den efterfølgende fest senere på aftenen for de nu voksne tidligere Lipela børn, stiftede de en X-Lipela forening til støtte for dem, som ikke har råd til at komme til de fremtidige fælles arrangementer. Hvert medlem forpligtigede sig til månedligt at betale 5 kr. til en fond, som skal yde tilskud til transport for dem, som ikke selv er i stand til at betale.
De lagde til grund for denne beslutning, at de stadig betragter sig som en stor søskendeflok, og at de, når de mødes, dels gerne vil ses, men derudover bemærkede de, at de i stor udstrækning kan drage nytte af hinandens erfaringer, gode råd og kontakter.
Denne X-Lipela forening må efter min opfattelse ses som en opfyldelse af nogle af de tanker og forhåbninger, som vi som sponsorer har haft og stadig har for de børn hvis opvækst vi har taget ansvar for.
Lisbeth Bramaholm