Nu er den danske sommer snart slut og det har, som vi vist alle har bemærket, været en noget anderledes sommer. Vi har her i Danmark, som i mange andre lande, mærket de verdensomspændende klimaændringer. Det gør sig også gældende i Kenya. Landet har i lange perioder været ramt af alvorlig tørke, som har ødelagt høsten. Det har været svært at skaffe mad og kunne den skaffes, så var prisen uoverkommelig høj for almindelige kenyanere. Nu har det heldigvis regnet, så der er igen mel, bønner og grøntsager på markederne, men prisen er tårn høj. Dette skyldes især priserne på benzin og diesel.
Mens tørken var værst var der i perioder slet intet vand i de vandløb, der forsyner det område, som Lipela ligger i. Det er aldrig sket før. Det medførte, at der i hele det område, hvor Lipela ligger, blev indført vandrationering. Der var kun vand hver 4. dag. For vores børn var konsekvensen, at de kun sparsomt kunne vaske sig og at de måtte forrette deres nødtørft udendørs i gravede latrinhuller.
På langt sigt, klimaændringerne taget i betragtning, er denne situation ikke holdbar. Derfor henvendte Peter sig til en nabo, som er entreprenør med brøndgravning som speciale. Hans tilbud på at lave en brønd med grundvandsforbindelse var slet ikke inden for vores buget. Det ville koste 170.000 kr. da der skal bores 3 – 400 m. ned. Efter endnu en samtale med naboen over et godt måltid mad, hvor Peter måske håbede, at Lipela måske kunne betale for en tappeledning fra hans private brønd, så tilbød han ud af det blå, at han ville grave brønden gratis, som en hjælp til Lipela. Derudover tilbød han, at vi kunne overtage en brugt pumpe, som han dog ikke kunne garantere for holdbarheden af over længere tid. Peter var målløs! Nu skal vi kun betale for tilladelse fra myndighederne. Peter forventer, at de går i gang med boringerne inden ret længe.
En meget engageret sponsor Alice Vilstrup, som har besøgt Lipela under tørken, har ansøgt flere fonde, for at støtte vores brønd projekt. På længere sigt vil det jo være nødvendigt at indkøbe en ny pumpe som koster 70.000 kr. Men desværre har ingen fonde til dato givet positivt svar.
På trods af tørke og de høje priser går det godt på Lipela. Børnene trives og er glade. Der har været den sædvanlige inspektion fra myndighederne og Lipela er blevet godkendt som institution de næste 3 år. Det har tidligere forlydt, at alle børnehjem i Kenya på sigt skulle lukke og børnene hjælpes i hjemmene. Dette tiltag skyldtes, at der tidligere var rigtig mange forældreløse børn grundet på HIV, men nu er situationen anderledes. De Hiv-positive forældre dør ikke længere, men en ny type børn med stort behov for hjælp er dukket op. Det er børn af ”fattigdoms/misbrugs flygtninge”. Disse børn bliver forladt af forældrene, og politiet er nødt til at få dem anbragt, mens de leder efter deres familier. Dette desværre ofte uden held. Den omtalte beslutning om lukning af alle børnehjem bliver derfor nok enten ændret eller helt taget af bordet.
Lipela har gennem de sidste 2 år optaget 13 børn som var fundet og afleveret af politiet. Det er hårdt belastede børn, hvor nogle har været forladt låst inde i små rum. Andre er fundet på gaden desperate og sultne og andre igen misbrugte. Ud af de 13 børn har politiet fundet slægtninge til de 5, men resten bor stadig på Lipela, hvor de har det godt, men ellers er helt alene i verden.
En opdatering på de lidt ældre børn på Lipela.
Warimu, den pige som fik en baby og som stadig bor på Lipela, klarer sig meget fint. Hun er dygtig i sin læreplads som syerske, men ikke bare det. En lokal håndværker, som arbejder på Peter og Janes nye hus, der ligger på nabogrunden til Lipela, blev meget glad for Warimus datter. Han mødte hende hver dag i frokostpausen på Lipela. Dette medførte, at han mødte Warimu og efterfølgende også blev glad for hende. Nu er han blevet præsenteret for Warimus forældre, og han er begyndt at støtte dem både økonomisk og på andre måder. Peter og Jane fortæller, at han er meget ansvarlig og ikke har nogen intentioner om at gå videre i forholdet, før Warimu er færdig med sin uddannelse. Det var da en sød historie. Vi kan jo håbe, at det holder.
Susan, den pige der blev gravid efter en voldtægt. (I kan læse om hende i Nyhedsbrevet nov. 22) er efter en meget vanskelig fødsel vendt tilbage til Lipela. Det gik meget dårligt for hende hjemme, så nu er hun kommet tilbage til Lipela som praktisk medhjælp på børnehjemmet. Det klarer hun fint. Pasningen af babyen klarer hun til UG. Men det var også hende, der var selvbestaltet reserve mor for Warimus datter, da hun var helt lille.
Lipela havde besøg af en gruppe unge, der ikke længere bor på Lipela. De klarer sig, som man kan forvente. Nogen rigtigt godt, andre mere på det jævne. Men fælles for dem alle er, at de stadig har brug for råd og vejledning og en voksen til at støtte sig til. Det bliver Peter og Jane stadig brugt til, for de føler alle, at Lipela har været deres egentlige hjem.
Vi har i øjeblikket 21 unge, der går på secondary school. Nogle på de mere praktisk orienterede lokale skoler og andre på de mere boglige men også dyre kostskoler.
En ung er fortsat på universitetet.
John, som havde det meget svært i skolen, har ikke været i stand til at fuldføre sin ønskeuddannelse som svejser, selv om hans læretid ellers gik godt, men han magtede ikke at gennemføre sin eksamen trods flere forsøg. Han er nu tilknyttet Lipela som praktisk medhjælper i markerne på Lipela. Han er blomstret op og er meget glad. Ud af sin symbolske løn er han nu ved at spare op til et kørekort.
Der er stadig stor opbakning fra til Lipela fra lokalsamfundet. En lokal kirkegruppe har været forbi med en mad til børnene: mel, løg, madolie, bønner og hvedemel.
Det er vi meget glade for.
Lisbeth Bramaholm