Lundfonden i Randers har besluttet at donere 200.000 kr. til opførelse af et nyt børnehjem under Lipela. Lundfonden er oprettet af Gunvor Lund og donationen til opførelse af det nye Lipela-børnehjem er den første donation fra fonden. Donationen blev besluttet efter et møde, hvor bl.a. Jane og Peter Mutahi redegjorde for arbejdet med de forældreløse børn I Lipela-regi. Fonden lægger vægt på, at Lipela sikrer børnene en god opvækst og uddannelsesmuligheder. Der er grund til at rette en stor tak til Gunvor Lund og Lundfondens bestyrelse. Etableringen af et nyt børnehjem under Lipela blev besluttet i 2006, hvor det blev tydeligt, at Lipela selv med udvidelsen med PcP-huset ikke vil kunne optage flere børn efter 2008, før de større børn forlader hjemmet. Det nye Lipela bliver placeret på et stykke jord Jane og Peter Mutahi donerer børnehjemmet. Det ligger ca. 10 km fra det nuværende. Baggrunden for at opføre det nye Lipela et stykke fra det nuværende er
Det nye Lipela ventes bygget som en kopi af den oprindelige Lipela-bygning. Prisen for bygningen ventes at udgøre ca. 400.000 kr. Det er forventningen, at der i løbet af vinteren kan skaffes et beløb svarende til Lundfondens bidrag fra andre fonde og virksomheder, således at byggeriet kan gå i gang omkring maj måned. Det er forvetningen, at det nye Lipela kan starte omkring årsskiftet 2008/09.Mange af de faktuelle oplysninger på hjemmesiden er blevet opdateret. Det er bl.a. forsiden, beskrivelsen, den engelske beskrivelse og gavebrevet. Mange af de sider har ikke været rørt siden de blev skrevet, men nu passer oplysningerne igen.
|