Så er der igen nyheder fra Lipela.
Peter og Jane har været hjemme i Danmark hele sommeren og er nu igen rejst til Kenya, hvor de vil tilbringe vinteren. Hvem der bare kunne det 😊.
Men bare fordi de er i Danmark, slipper de ikke deres forpligtelser på Lipela. Der er opringninger, ofte flere gange dagligt, om store og små ting, som de må tage stilling til og tage sig af. F.eks. akut anbringelser af børn, som politiet har fået ind. En dag ringede den lokale chief og fortalte om 3 børn i alderen 4 – 7 og 9 år. De havde boet alene et stykke tid og klarede sig ved at tigge på gaden. Ham på 9 passede de to små, da moderen, som var stiknarkoman, var forsvundet. De har boet på Lipela siden august.
I alt bor der nu 43 børn på Lipela. Deraf er de 10 nye i alderen 3 til 12 år.
To af de nye børn på 4 og 7 år boede hos deres far. Moderen havde forladt dem for ca. et år siden og nu var faderen kommet til skade, så han kunne ikke forsørge dem. De blev smidt ud af deres lejede værelse og levede på gaden. Her fandt politiet dem.
Den ældste nye pige på 12 år fjernede politiet fra faderen. Mor var forsvundet og far mistænktes for overgreb på den 12-årige pige.
De sidst ankomne børn er 3 drenge, som kom til Lipela samme dag som Peter og Jane. De blev også fundet på gaden af politiet, som ikke havde nogen mulighed for at anbringe dem og ikke buget til mad. De boede derfor i to uger i et tomt koldt rum på politistationen og levede af, hvad der nu var til overs.
Når man hører disse historier, så kan man kun være taknemmelig for, at der er mennesker som jer SPONSORER, der gennem de sidste 24 år trofast har hjulpet med til at financierer Lipela. I har gennem årene gjort en stor forskel for en masse børn.
MANGE TAK.
Nogen vil måske undre sig over, at vi tager så mange børn ind, efter at vi gennem længere tid har været tilbageholdende med at optage små børn. Der er stadig en generel usikkerhed omkring alle børnehjems fremtid i Kenya. Tanken er jo, at samtlige børnehjem skal lukkes. Men det er nu vedtaget, at de børnehjem, som bliver godkendt i hvert fald kan fortsætte indtil 2032. Denne usikkerhed har medført at mange børnehjem i Kenya har mistet sponsorer i stor stil. De vil ikke støtte et børnehjem med en usikker fremtid. Imidlertid er der nu nedsat en kommission, som skal undersøge, om det overhovedet ER muligt at nedlægge samtlige børnehjem i 2032.
De børn, som kan udsluses er allerede væk, men som I kan se, så er der stadig børn, som kun ville have en fremtid på gaden uden børnehjemmene.
Lipela er et mønster-børnehjem. Et af de bedste i Kenya. Vi har 43 børn, som alle går i skole og oplever Lipela, som deres hjem. Vi følger, så vidt muligt, op på dem efter de har forladt Lipela. Vi forsøger at hjælpe dem til at kunne klare sig selv ved at hjælpe og støtte dem til en basal uddannelse. Et par af de unge er efter nogen tid vendt tilbage til Lipela. Det var ikke gået dem så godt, så de havde brug for hjælp. Det fik de. En blev ansat som medhjælper på Lipela. En fik hjælp til at tage et motorcykelkørekort, så han kan ernære sig som bud og driver. Sådan er der flere eksempler. Dette har været muligt takket være Rose fonden.
Sammenlign her med andre Kenyanske børnehjem, som kan rumme op til 1000 børn!
Nu til noget mere opløftende:
Lipela blev kontaktet af restaurant JAQANAZ fra et lokalt hotel. De tilbød at komme og servere ”hotelmad” for alle vores børn. Selvfølgelig var de meget velkomne.
Der kom 12 personer, som serverede luksus-mad til alle på Lipela. Menuen bestod af forskelligt kød, pomfritter, pilau og chappaties. Der var masser af grøntsager. Også nogen som børnene ikke havde smagt før. Deriblandt blomkål, broccoli og champignon. Sidstnævnte syntes børnene mindede dem om klumpet hår 😊
Ikke alene kom de med en mængde mad. De havde også lejet nogle ”bamse figurer”, som underholdt børn og voksne. Det var en stor succes, for hverken børn eller voksne havde set noget lignende før.
En anden god nyhed er:
ISAC er blevet gift. Det er utroligt at vores første børn nu er blevet voksne og nogen selv har fået børn.
Jeg vil fortælle jer mere om brylluppet og om Kenyanske skikke ved forlovelser i næste nyhedsbrev.
Lisbeth Bramaholm