Nyheder Februar 2015.

Som I ved, har Peter og Jane været på Lipela i julen. De er kommet hjem med mange hilsner fra børnene og personalet til os her i Danmark.

opdt. 12 bil 1

Grace – Peters søster, Jane og Peter

  Jul og ferie på Lipela

Børnene har det alle sammen godt og har haft en god tid hjemme hos deres familier i december, som jo er deres ”sommerferie”. Da de kom tilbage til Lipela til jul, var der både julefest og udflugt at se frem til. Her blev de desværre skuffede. Turen kunne ikke gennemføres, da der på det tidspunkt ikke var til at opdrive benzin nogen steder. Benzinpriserne var faldet så meget, at forhandlerne holdt det der var indkøbt tilbage, i håbet om bedre priser! Selv forældreløse børn i Kenya bliver påvirket af verdens gang.
Julen blev nu alligevel god for børnene. Peter og Jane arrangerede sammen med personalet et brag af en julefest. Der blev lavet festmad med masser af kød, chappaties – en slags friturestegte tykke pandekager, som børnene elsker – sodavand, brød, kiks og slik. Der blev pyntet op og børnene dansede og festede til kl. 3 om natten til tonerne af det lejede musikanlæg. Peter fortæller, at de små, som ikke ville gå glip af noget ved at gå i seng, lå rundt om og sov i deres fineste tøj. En rigtig dejlig julefest.

opdt. 12 bil 2

 Chappaties

 Dagen efter, kom Benzon til Lipela med nogle venner. Han ville fejre julen sammen med sine ”søskende”, og havde allerede for næsten et år siden købt en ged, der havde gået til opfedning hjemme hos hans biologiske familie. Geden var bestemt til at skulle deles med dem, som han betragter som sin rigtige familie. De børn og voksne, som han er vokset op sammen med på Lipela! Jeg ved ikke hvordan I har det, men når jeg hører sådan en historie, giver hver en krone, som vi sender ned til børnehjemmet mening.
Igen blev der festet og spist kød. Børnene fra Lipela 2 sov på Lipela 1 i 3 dage og nød at være sammen med de store.

opdat. 12 bil 3

Resten af ferien gik med at blive klar til skolen igen og småture i omegnen med Peter.  Børnene elsker at gå de 5 km. ned til floden og bade, og så andre 5 km. hjem igen – det skulle vi lige byde danske børn fra 3 år og opefter. Og en tur på ca. 7 km. hver vej op til Joseph – Peters broder – er også altid populær.

Personale nyt.

 

opdt. 12 bil 4

Rose og en tidligere ansat på Lipela 2

 Rose, vores tidligere leder af Lipela 2, overtog for ca. 1½ år siden ledelsen af Lipela 1. Det er gået fint, men i november fik hun tilbud om, at få en stilling til en bedre løn på et hospital nær det sted, hvor hun kommer fra. Det sagde hun ja til, og forlod Lipela. Desværre. Mens Peter og Jane var dernede, kom hun pludselig en dag og spurgte, om det var muligt at komme tilbage og få ansættelse igen? Hun var villig til at starte som ”vaskekone” – det er det de fleste af vores ansatte starter med at være – og til en mindre løn, end hun tidligere havde fået. Bare hun kunne komme tilbage. Hendes erfaring på hospitalet havde været meget dårlig. På Lipela forsøger vi, at få de ansatte til at tage ansvar og tænke selv, noget det ikke er normalt at man bliver opfordret til på en arbejdsplads i Kenya. Dette havde hun så også gjort i sin stilling på hospitalet. Hun havde påpeget fejl og dårlige arbejdsgange, med det resultat, at hun fra den ene dag til den anden blev degraderet til at være den, der vasker de afdøde på hospitalet. Ikke lige den stilling, som hun havde drømt om.

opdt 12 bil 5

Rose med børnene på Lipela 2, 2013

 Heldige for hende og for os – Lipela 2 stod uden leder! Da Rose tidligere havde fungeret fint som leder der, blev hun genansat, men nu med en ekstra opgave. Rose er den bedste levende anbefaling for de arbejdsvilkår, som vi tilbyder på Lipela. Er der problemer med de øvrige ansatte, kan de nu gå til Rose og få en førstehåndsbeskrivelse af, hvordan det er at være ansat andre steder 

Lisbeth Bramaholm

Made by Onlinefabrikken.dk
Translate »