Christian og Caroline har været på besøg på Lipela her i sommer. De har sendt os nedenstående beskrivelse af deres oplevelser:
Vores første møde med Lipela
29. juni – 14. juli 2018
Introduktion: Vi er to nordjyske unge som har startet ungdomsprojektet Global Purpose. Vi startede projektet med intentionen om at give andre unge muligheden for at gøre en forskel sammen med os, opleve hvordan kulturchok kan give et nyt syn på livet samt et eventyr man sent vil glemme. I samarbejde med børnehjemmet Lipela har denne drøm, om et ungdomsprojekt, kunne gå i opfyldelse.
Dag 1: Den 30. Juni kl. 6.10 ankom vi til Kenya efter en ca. 11 timers lang rejse fra Aalborg til Nairobi med en enkelt mellemlanding i Amsterdam. Peter og hans søster, Grace, samt deres chauffør (Johnson) hentede os i lufthavnen. Lige så snart vi forlod parkeringspladsen blev vi ramt af et kæmpe kulturchok. Kenyanerne var på vej til arbejde og gik derfor midt på motorvejen. På vej mod børnehjemmet som ligger godt 3 timers kørsel væk stoppede vi flere gange for at købe frisk frugt og avocadoer. Og så lige også et pitstop for at få morgenmad! Allerede første dag blev vi introduceret til “Hakuna matata” begrebet. Ingen stress, vi har al tid i verden. Da vi ankom til Lipela var børnene i gang med at lave chapati (fladt brød), som de elsker hernede. De var alle nysgerrige og kastede sig nærmest over vores bagage for at få lov til at bære det hele ned til vores værelse. Vi blev vist rundt på hele børnehjemmet, heriblandt så vi deres spisesal, værelser og køkken. Rundvisningen blev efterfulgt af frokost og derefter en velfortjent lur. Bagefter dansede og sang børnene for os og vi fik lært dem lidt bedre at kende. Om aftenen så vi Kenyansk TV, hvilket de måtte fordi det var weekend. Til sidst kunne vi lægge os godt tilrette og sige godnat fra foden af Mount Kenya. Klar på 14 dages eventyr!
Dag 2: Vi vågnede spændte op til vores første dag. Morgenmaden bestod af frisk frugt og spejlæg. Derefter tog vi med børnene i kirke. I kirken skulle vi præsentere os selv foran alle de lokale, hvilket var utrolig grænseoverskridende men vi gjorde det! De forærede os nogle meget mystiske frugter som ingen vidste hvad var. Gudstjenesten tog fra kl. 10 – 13.30, så os og børnene var godt sultne til frokost. Da alle var mætte pakkede vi sjippetovene ud, hvilket i den grad var et hit. Pludselig kom deres musiklærer, som har været så gavmild at donere guitarer og sin egen tid, til at synge og spille med børnene. Så vi fik en guitar i hånden og fik faktisk lært akkorderne til “Amazing Grace”. Om aftenen tog vi med Peter og Johnson ned til et sted som hedder River Lodge for at se Danmark spille VM-kampen mod Kroatien. Vi måtte desværre vende skuffede tilbage til Lipela for at få noget søvn inden næste dag.
Dag 3: Mandagen startede ud med morgenmad. Bagefter hjalp vi med rengøring af børnenes sovesale og fællesarealer, hvilket nu var meget sjovt at prøve. Kosten var simpelthen et bundt af grene og moppen var trævlet lan – men effektivt var det. Dernæst skulle vi hjælpe med at lave frokost. Så vi sad i solen og skar spidskål. Dog blev vi en smule rettet på, da køkkendamerne har en helt speciel teknik til at skære kål. Det var vist dagens underholdning for begge parter. Til sidst tog vi med Peter og hans søster, Grace, til Lipela 2. For et par måneder siden måtte de desværre lukke det andet børnehjem pga. økonomien – men markerne omkring står stadig perfekt og det var helt unikt at gå gennem majs, kål, bønner, tomatplanter og meget mere. Om aftenen hjalp vi børnene med deres lektier og fik hyggesnakket med dem. De har så mange dejlige spørgsmål og det er næsten svært at vide hvem man skal svare først.
Dag 4: Igen i dag skulle vi prøve hvordan det er at arbejde på børnehjemmet. Denne gang skulle vi ud på markerne for at pløje. Og IGEN er det altså med håndkraft, hvilket var utrolig hårdt i den bagende sol. Vi blev heldigvis reddet af Mama Loyce som gerne ville følge os ned til den lokale skole. Så vi smed hakkerne og fulgte med. Skolen er kun få minutters gang fra Lipela og med flot udsigt hele vejen. Børnene havde pause da vi ankom, så vi blev mødt af 400 skønne og nysgerrige børn. Mange ville holde i hånden, så de deltes om en finger hver. Vi fik lov til at møde lærerne og the headteacher for at planlægge hvilke dage vi skulle undervise og i hvilke fag. Bagefter gik vi hjem for at spise frokost efterfulgt af et smut til byen for at tanke vores safari bil til den kommende dag.
Dag 5: Vi stod op kl. 5.30 for at køre afsted mod Sweet Waters reservatet. I håbet om at kunne se en masse vilde dyr være aktive lige fra morgenstunden. På vejen stoppede vi midt på ækvator for lige at få et cool billede. Vi brugte ca. 5 timer, hvor vi sammen med Johnson (vores chauffør) og vores guide kørte rundt i området og spottede dyr. Vi så bavianer, skildpadder, chimpanser, næsehorn, giraffer, elefanter, antiloper, hyæner, zebraer, water bucks og vildsvin. På turen var der forskellige stop hvor vi blandt andet fik lov til at fodre deres blinde næsehorn med hø. Som det sidste på safarituren kørte vi forbi reservatets camp, hvor vi fik booket en overnatning om en uge Bagefter kørte vi tilbage mod børnehjemmet, men lige med to stop på vejen. Vi kørte først indenom en curio shop for at købe souvenirs! Og bagefter tog vi på restaurant, hvor det var muligt at fodre vilde aber med kartoffelskræller. Så gik turen endelig tilbage på børnehjemmet ved 17 tiden – så vi var godt trætte efter en lang dag. Børnene var meget interesseret i at høre om hvilke dyr vi så. Så om aftenen hyggede vi med at vise dem billeder fra turen.
Dag 6+7: Torsdag og fredag skulle vi ned på den lokale skole “Kahuho Primary School” for at undervise. Vi havde hjemmefra planlagt undervisningsmateriale, så vi var max klar på at fortælle om lille Danmark. Børnene var virkelig interesseret i at lytte med og se billederne helt tæt på. De grinte meget af hvor stor en forskel der er mellem DK og Kenya. Efter selve undervisningen brugte vi tiden på at sjippe og spille fodbold. Vi har doneret papir, sjippetov, blyanter og fedtfarver til skolen, hvilket de var meget taknemmelige for. Næsten alle elever havde yderligere spørgsmål om Danmark og vi gjorde vores bedste for at svare på alle. Er der skaldede mænd i Danmark? Spiser vi også ananas? Har I cykler? De kunne blive ved i uendeligheder – og vi nød det! Vi gik fra skolen samme tid som de mindste børn fra børnehjemmet, så det var virkelig hyggeligt at holde i hånd og synge med dem hele vejen tilbage. Når børnene kommer hjem fra skole har de pligter som skal opfyldes inden aftensmaden bliver serveret. Så der var gang i den hver dag. Og vi oplevede ikke én eneste som klagede eller snød sig uden om. Det er i hvert fald en af de store forskelle mellem Kenya og Danmark… Da to af de ældre piger, Njeri og Kalu, havde fødselsdag fik vi lov til at opleve hvordan en almindelig torsdag aften kunne gøres helt speciel. Mødrene havde sørget for bolcher og kiks til alle. Og der blev danset og spillet høj musik! Vi var stærkt enige om at vi aldrig har set børn være så glade og engageret i hinanden og klar på at dette skulle være en uforglemmelig aften med de to fantastiske piger i centrum.
Dag 8+9: Lipelas beliggenhed er ved foden af Mt. Kenya, så vi kørte med Peter lidt længere op af bjerget. Her så vi smukke skovområder og vilde aber som løb hen over vejene. På vejen tilbage fik vi set et par passende hoteller som kunne være mulige for os næste gang, hvor vi forhåbentlig er et helt team bestående af unge som rejser afsted sammen! Da vi kom tilbage på børnehjemmet var børnene i fuld gang med at øve sig i musik og dans, da lørdag er besøgsdag. Denne gang dukkede 3 unge fra byen Nyeri op. De havde medbragt sig mel, toiletpapir og andre nødvendigheder som de donerede til Lipela. Det var skønt at opleve den store opbakning og at se den kæmpe taknemmelighed. Næste dag pakkede vi til at skulle på tre dages tur med overnatning på to forskellige lodges. Den ene oppe i bjergene og den anden på savannen. Børnene var i kirke imens og da de kom tilbage skulle de til musikundervisning. Bagefter var der endelig tid til at vi kunne hygge med dem! Vi fik blæst en masse sæbebobler efterfulgt af neglelaks kaos. Sæbeboblerne var en stor succes – men neglelakken stak lidt af (de er trods alt bare børn). Dog overlevede alle selvom neglelakken var på alt andet end deres negle. Vi synes nu det var en magisk og vellykket eftermiddag alligevel og børnene så ud til at hygge sig hele vejen igennem!
Dag 10+11: Vi kørte fra Lipela kl. 11:00 mod Serena Mountain Lodge. Nemlig første stop på vores tre-dages tur. Da vi ankom blev vi indlogeret på vores værelse med udsigt til et stort vandhul, hvor de vilde dyr kom for at drikke vand. Vi fik spottet waterbucks, bøfler og hyæner mens vi var der. Vores værelse havde en balkon ud til vandhullet så der fik vi tilbragt mange afslappende timer. Det var rart at kunne koble af og samle en masse ny energi til de kommende sidste dage på børnehjemmet.
Dag 12+13: Kl. 10 blev vi hentet og derefter kørt til vores næste sted. Næste og sidste overnatning var på Serena Camp ved Sweet Waters reservatet. Her blev vi fulgt hen til vores “værelse” som faktisk var et telt med stråtag. Og så endda med udsigt lige ud over savannen. Allerede efter 5 minutter kom et næsehorn for at rulle sig i vandhullet Og efter lidt tid kom en hel flok zebraer for at drikke vand. Sikke en smuk oplevelse! Vi fik igen fyldt maverne med god mad og spillet kortspil gentagende gange. På vejen tilbage fra aftensmad opdagede vi at nogle af dyrene begyndte at springe over stødhegnet, så vi fik oplevet de store water bucks helt TÆT på (lidt skræmmende også). Næste dag blev vi i området til kl. 17 inden vi checkede ud. Tiden blev brugt på hygge og indkøb af gaver til alle Lipela-børnene. Fine armbånd i alle farver! Til sidst blev vi hentet og vendte tilbage til børnehjemmet. Det var overvældende at se og høre hvor meget børnene allerede havde savnet os og undret sig over hvor vi var. Her gik det op for os hvor meget vi og vores besøg virkelig betyder for dem.
Dag 14: Fredag den 13. juli var vores sidste hele dag på Lipela. Derfor besluttede vi os for at afslutte vores besøg med en festlig aften. Da vi vågnede spiste vi morgenmad og valgte at pynte børnenes spisesal op med ballondyr. Efter det kørte vi til den nærmeste by, Naro Moru, for at handle ind. Tidligere på ugen spurgte vi hvad menuen skulle være. Deres største ønske var pølser og pasta med sodavand og mælk til. Så det var selvfølgelig det vi handlede ind til – dog valgte vi at gøre det en smule mere spændende ved at lave kødsovs med pølsestykker i stedet. Til dessert ønskede de sig kiks og slikkepinde, så det var nemt for os at opfylde. Da vi kom tilbage fra byen gik vi igang med madlavningen i det lille udendørs køkken. Mødrene fulgte nøje med, da det ikke var en ret som de havde lavet før. Dog var vi rimeligt presset på grund af røgen fra komfuret, så vi måtte skiftevis røre i gryden med tårer i øjnene. De er jo så mega seje de kvinder! Alt deres arbejde er gjort med håndkraft og de viser kærlighed og omsorg for børnene selvom de har deres egne derhjemme. Da maden var færdig samledes vi alle i spisesalen og de guffede løs. Da alle havde spist færdigt blev der holdt taler og vi fik også muligheden for at sige tak og fortælle nærmere om vores Global Purpose projekt. Derefter fik vi overrakt et diplom hver som en tak for vores frivillige arbejde og interesse i børnehjemmets udvikling. Det blev fejret med slikkepinde og masser af dans! Alle ville pludselig have en ballon hat hver, så der blev foldet balloner på livet løs og selv de voksne dansede rundt med en på. Vi kan uden tvivl konkludere at det var et af de mest livsbekræftende aftener vi nogensinde har haft.
Dag 15: Kl. 7.30 samledes alle foran børnehjemmet for at løbe eller gå morgentur sammen. Christian løb med de store og jeg, Caroline, gik med de små. Dog fandt vi Christian forpustet alene på vejen, så han måtte tilslutte sig powerwalken istedet. Tro det eller ej, men vi påstår at man kan mærke højderne. Da turen var slut fik vi morgenmad og gik derefter ned for at pakke vores kufferter færdige. Inden vi kørte mod lufthavnen sang alle for os og vi fik taget nogle gode gruppebilleder. Da det blev tid til at sige farvel var der et par stykker som græd, lange kram og masser af vink. Det var hårdt at skulle give slip på de små hænder som næsten ikke ville give slip. Men HELDIGVIS kommer vi med sikkerhed tilbage næste år. Kl. 11:30 forlod vi Lipela og kørte afsted mod Nairobi. En af de store drenge fik lov til at køre med os og han fik derfor mulighed for at se storbyen for første gang. Man kunne tydeligt se hvor stort en oplevelse det var for ham.
Kl. 14.30 var vi i lufthavnen og fandt en hyggelig café for at slå tiden ihjel. Eventyret var ovre og vi måtte vente indtil kl. 23:50 hvor vi skulle flyve afsted mod Amsterdam og derefter til Aalborg.
Mange hilsner Christian og Caroline ?
Alt om projektet kan findes her…
Facebook: www.facebook.com/globalpurposedk
Instagram: www.instagram.com/global_purpose