|
Mens en del af selskabet travede op på Mount
Kenya, blev 3 af os tilbage. Vi havde planlagt en tur med alle
børnene, så i dagens anledning havde vi lejet en minibus ud over
den, som vi selv kørte i. Stor var børnenes begejstring, da den
lejede minibus kørte ind ad indkørslen. De væltede ud af døren. Her
kom en gammel ven! Jeg er sikker på, at de alle havde fået besked på
at blive indenfor indtil bilen kom - en klog beslutning fra Sabinas
side - for alle havde været i bad fra morgenstunden, og var
skinnende rene. Det er ikke sikkert, at de havde været det mere,
hvis de havde været sluppet ud og lege. Bare forestil jer at få 28
børn klare til tur! Nå men alle var klar og vi kom af sted. Vi skulle til Nyanuki til Sportsmanns Arms, som er en fin lodge med legeplads og swimming pool. På vejen stoppede vi ved den lokale private flyveplads. Der fik vi lov til at gå helt hen til de små fly og kigge ind i dem. Det var en stor oplevelse for nogle af de mindre børn. De havde aldrig set et fly så tæt på før.
Nu gik turen videre til swimming poolen. Det var også en helt ny oplevelse for flere af ungerne. Nogen var bestemt ikke helt stolte ved situationen. - Ja, og så var det jo også koldt! Det er jo "vinter" i Kenya i Juli, så temperaturen var vel "kun" en ca.23 grader!
Nå, men de fleste fik taget mod til sig, og hoppede i det lille bassin. Det store var FOR stort! Der måtte hjælp til. Men det blev også klaret. Jeg hoppede i og lovede de modige, at de ikke ville drukne. En enkelt tog mod til sig, og senere var der andre, der ikke ville stå tilbage. Ret skal nu være ret. Det er skræmmende, når man næsten ikke kan bunde, og aldrig før har været i en swimming pool.
Det allersjoveste var, da en Kenyansk dame også kom i. Hun klamrede sig faktisk mere til kanten end nogle af vores børn. Mens de fleste svømmede og legede i vandet, var der andre, der hellere ville lege med de lokale skildpadder. Det viste sig, at de kunne fodres med bær, og det gik der lang tid med. Balloner er altid et hit. Dem havde vi også medbragt på turen. Men PANIK - balloner er ikke sådan til at styre. Pludselig har de deres eget liv og blæser ud i vandet. Hvordan får man nu fat i sin ballon igen? Her måtte jeg træde til. Jeg besteg 1-meter vippen og sprang ud efter dem. Det fortælles, at der gik et lydligt suk gennem hele forsamlingen - ikke mindst fra de voksne. Mon de ikke troede, at jeg ville komme op igen?
Det blev hurtige en sjov leg, at få ballonerne så langt ud, at jeg måtte springe ud efter dem. Man kunne nærmest føle sig lidt som en "dresseret hund"! SMIL. Efterhånden havde vi alle sammen svømmet og pjasket længe nok. Nu skulle vi ud og spise. Børnene havde selv fået lov til at vælge, hvad de helst ville have. Det blev stegte kyllinger med pommes frites. Her ligner de vist alle andre børn i hele verden. Vi kørte på den lokale kyllingegrill og så blev der ellers sat kylling til livs. Det er helt utroligt at se, hvor meget kylling og pommes frites, der kan rummes i en lille mave. Joseph - den allermindste dreng på 4 år - han spiste, hvad jeg vil betegne som en kæmpe voksen portion. Jeg selv kunne ikke spise mere end halvdelen!
Det er en stor fornøjelse at se, hvordan de store piger hjælper de små. Ganske naturligt satte de sig ved hver sit bord og hjalp de små, med at få has på maden. De store drenge havde fået lov til at sidde på barstolene oppe ved chaufførerne, og jeg kan godt fortælle jer, at de følte sig STORE. Efter en dejlig dag var alle meget trætte, og der var ingen sure miner, da et besøg på en anden legeplads måtte aflyses. Det var begyndt at regne, så vi valgte at køre direkte hjem til LIPELA.
Tak for tilskud til en dejlig tur, skulle jeg hilse fra børnene og sige til medarbejderne på PPR Ballerup.
Lisbeth Bramaholm |
