Historien om Isaiah

 

I dagens (20/6 - 2006) udgave af Politiken er historien om drengen Isaiah fra Nyeri distriktet i Kenya. Det er historien om en dreng, hvis forældre dør af AIDS og som selv er smittet. Han vokser op under dårlige forhold hos familie og slægtninge, men efterhånden dør det meste af hans familie pga. AIDS. En onkel tager sig lidt af drengen, men den manglende accept og opbakning fra venner, naboer og familie fører til så store frustrationer, at onklen til sidst dræber Isaiah.

Der er mange af vores børn, som kunne have fået en lignende skæbne, hvis ikke de var kommet på Lipela. Deres tilværelser før og nu kan på ingen måde sammenlignes, og det ved de godt. De er dybt taknemmelige for den støtte, vi giver.

Historien er som sagt bragt i Politiken 20/6 - 2006. Af ophavsretmæssige grunde kan vi ikke bringe den her på vores egen hjemmeside, men den originale historie skrevet på engelsk af Los Angeles Times' journalist Edmund Sanders kan ses her eller her.