Jane tilbage fra Lipela -

 

- med mange hilsner fra børnene og personalet på Lipela 1 og Lipela 2.


Lipela 1


Lipela 2 – Janelund

Det har været en spændende juleferie for vores børn på Lipela 1 og 2. De har haft mange gæster og oplevet en masse. Heldigvis er Jane kommet hjem med masser af billeder, så
vi her i Danmark også har en mulighed for at følge med i, hvad der er foregået.

Som jeg fortalte i sidste nyhedsbrev, så var børnene fra Lipela 1 sammen med Jane på besøg på Lipela 2 – Janelund. Det var spændende for dem at se, hvor flot Lipela 2 var blevet og at møde de 6 børn, som nu bor der.


Jane og børnene fra Lipela 2
 


Store børn fra Lipela 1 og små børn fra Lipela 2

Der er flere billeder og beretninger fra Lipela 2, men dem må I vente med at få til næste nyhedsbrev.
 


Juledag



Den julepyntede spisesal


Lipelas juletræ

Julen er ikke den samme store fest i Kenya, som den er her i Danmark. Dernede er kirkegangen juledag og den lidt bedre mad, som serveres den dag, det, som man ser frem til. Men Jane, som jo kender vores jul, havde sørget for, at der var blevet julepyntet i Lipelas spisesal, og at børnene alle sammen fik nye håndklæder og nyt tøj i anledning af julen.


Masser af nyt tøj


En hel bunke til hver
 


Den store fødselsdagsfest

Engang i juni havde Lipela fået en forespørgsel om, hvorvidt de og børnene var interesserede i, at medvirke til, at fejre en børnefødselsdag. Den kom fra en lokalt født dame Margaret Gathoni Warutere, som er engageret i politik både på lokal og landspolitisk plan. Hun har en søster, der er dansk gift, og som sammen med sin søn skulle besøge Kenya i julen. Søsterens søn Daniel har fødselsdag d.27. december, og Margaret ville derfor gerne lave en stor fest, som dels skulle komme børn fra et lokalt børnehjem, men også børn fra lokalsamfundet til gode. Grunden til at det lige blev Lipela, som blev valgt mellem 4 andre lokale børnehjem, var, at Lipela er grundlagt af dansk-kenyanere.
Margaret besøgte Lipela i juli sammen med sine forældre. De havde en masse gaver: tøj, sko og slik, med til vores børn, og der blev holdt en stor middag med så mange stegte kyllinger, at selv vores børn måtte give op før fadene var tomme. De havde en dejlig dag sammen, og det blev aftalt, at Daniels fødselsdag skulle holdes på Lipela d. 27. december.



Der bliver ryddet op og slået græs før festen


Ikke alle var lige arbejdsivrige

Nu nærmede den store dag sig, og der kom gang i alle forberedelserne på Lipela. Hele området blev gjort rent før de store telte kunne blive slået op.
Der havde været udsendt indbydelse til alle børn i området på 3 radiokanaler. Ingen vidste hvor mange, der ville komme.
D. 24. om morgenen kom der en lastbil til Lipela. Den var så stor, at den ikke kunne køre ind på vores compound, så sækkene måtte bæres på ryggen.



Sukkersækkene læsses af

Det viste sig, at sammen med den lastbil kom også en del af Kenyas bedste løbeteam. De havde været på Mount Kenya og træne, og på vejen stoppede de så for at hilse på vores børn. Det var en kolossal dejlig oplevelse for ungerne.


Risper modtager gaverne på børnenes vegne


Alle Lipelabørnene sammen med løbeholdet
 


Kenyas mest kendte løber var også med. Han kan vel efter danske forhold sammenlignes med Michael Laudrup



Ethvert Kenyansk barns ”drømmebillede”

I løbet af dagen kom der flere lastbiler. Margaret og hendes hold havde sørget for alt. Telte, stole, kæmpemæssige gryder, og de havde også hyret lokale damer til at lave maden. Omkring 40 damer arbejdede i 2 dage med at skrælle kartofler, sortere ris, skrælle gulerødder, skære løg, skære kød ud, tilberede og servere det hele.


2 køer – 35 høns – 500 kg. ris – 400 kg. kartofler – 200 kg. majs – 300 pakker kiks – 10 kg. slik –
og en hel lastbil fuld af sodavand

 


D. 26. december kom Margaret Gathoni Warutere sammen med sin søster og Daniel for at være sammen med børnene på Lipela


Teltene sættes op til festen. 3 store party telte og 2 mindre



Der tilberedes mad til mellem 400 og 500 mennesker. Der blev kogt 30 gryder ris og 15 gryder kartoffelmos



Der blev kogt kød fra 2 køer og 35 høns

D. 27. december kl. 11 var alt parat til fødselsdagen. Det strømmede til med gæster fra hele omegnen. Jane regner med, at der nok kom ca. 400-500 mennesker deriblandt flere lokalpolitikere. Der blev holdt taler og danset. Margaret havde hyret et band, som spillede. En komiker, som er meget kendt fra Kenyansk radio underholdt, og en lige så kendt og elsket børneklovn optrådte i skikkelse af en gammel kone. Jane fortæller, at han i dansk sammenhæng nok kunne sammenlignes med Bubber. Hele fødselsdagsfesten blev optaget på video, Der var også en journalist fra Kenyas nationale TV til stede, som filmede fra festen.




Mange gæster



Hele festen optages på video og TV



Børnene fra Lipela danser for gæsterne



Gæsterne danser for Daniel og børnene



Alle Daniels fødselsdagsgæster



Jane holder tale



Margaret Gathoni Warutere holder tale
 



Den ”lokale Bubber” optræder for Daniel



Man kan godt komme til at kede sig lidt, selv om man har fødselsdag


Køen for at få lagkage



Fødselsdagslagkagen – eller en af dem


Som det jo nok fremgår af billederne, så var det en stor dag for børnene og de voksne fra Lipela og fra lokalområdet omkring Lipela. Det har det jo nok også været for Daniel, selv om det jo slet ikke lignede den fødselsdag, som han er vant til her fra Danmark.

Jane havde mange flere billeder med hjem fra sin tur til Lipela, men dem må I have til gode til de kommende nyhedsbreve her på hjemmesiden.
 

Tekst: Lisbeth Bramaholm, Fotos: Jane Mutahi