Sponsorerne er kommet hjem

 

I februar drog en del af Lipelas sponsorere af sted for ved selvsyn at opleve Kenya og Lipela. Det blev en fantastisk tur, som de sent vil glemme. Alt gik efter planen – denne gang ”valgte” man ikke, som på sidste tur, at lægge vejen omkring ad Mumbai. SMIL.

Første store oplevelse var besøget på Lipela. Her havde børnene fået en fridag fra skolen, og der var lavet til til stor fest. Masser af dejlig mad og rig lejlighed til at møde de børn og se det sted, som de fleste ellers kun havde hørt om og set billeder fra. Det var en meget stor oplevelse for såvel danskere som børn og ansatte at møde hinanden.

De følgende dage gik med besøg i omegnen. Specielt var turen ud og bese de store te-marker og en te-fabrik en meget spændende oplevelse.

 

Det senere besøg hos Peters bror, som viste sin farm med kaffe, grøntsager, frugt og meget andet frem, var også en meget interessant oplevelse for deltagerne. Her sås virkelig den kæmpestore forskel, som der er på at være landmand i Danmark og i Kenya.

 

En tur til Kenya ville jo ikke være fuldendt uden en rigtig safarioplevelse, så efter opholdet oppe ved Lipela kørte gruppen af sponsorere til Masai Mara, hvor de havde 3 helt pragtfulde dage med en masse skønne naturoplevelser. For nogen kom vist naturen lige rigeligt tæt på, da en løve havde besluttet sig for at opslå sig natlogi midt på lodgens plæne den sidste nat. Det siges, at det var temmelig vanskeligt at sove, da den brølede natten igennem for at gøre opmærksom på sin tilstedeværelse.

Dette er en ultra kort beretning fra turen fra 2, som desværre ikke kunne deltage, men som har set - alt for få - billeder, og hørt - alt for lidt - om alle de oplevelser, som I andre har haft dernede.

Hermed en STOR opfordring til jer, som var med på turen til at skrive til os hjemmesiden og meget gerne sende jeres bedste billeder til os, så alle vi andre kan blive delagtiggjort i alle jeres oplevelser dels fra Lipela og dels fra resten af Kenyaturen.

Web-master Jakob og Lisbeth Bramaholm.