|
Jul og nytår er overstået på Lipela og børnene havde en dejlig tid. De største af børnene – de 6 der går på secondary school - fik tilskud til at tage hjem til deres familier og tilbringe juleferien sammen med dem. Vi arbejder på at holde forbindelsen til børnenes familie, så de, når de senere skal forlade Lipela, har et sted at høre til fremover.
De mindre børn havde en dejlig tid med bl.a. en stor fest juledag. Her fik børnene deres yndlingsmad: masser af kød og kiks og sodavand. Der kommer mange gæster på Lipela i december, og der er kommet masser af donationer i forbindelse med julen. Forrådsrummet bugner af majs, sukker, bønner, kartofler, mel osv. Alle disse ting er blevet doneret af bl.a. Francis’s mandegruppe, som Lipela før har fået donationer fra. Alt i alt har Lipela fået donationer i naturalier på mellem 30.000 til 40.000 ksh. - svarende til en hel måneds forbrug af mad. Peter og Jane er rejst ned for at besøge Lipela d. 1. januar, så der vil være helt friske nyheder dernedefra i næste nyhedsbrev. Til vores store glæde har vi modtaget en flot beskrivelse fra Rikke og Signe, der var på Lipela i 3 uger i sommer. Tak til jer. Det er altid dejligt at høre hvad folk, der har boet på og besøgt Lipela har oplevet. Lisbeth Bramaholm
Rikke og Signes brev: Dagen var den 16. april 2011 og vi var på vej med den tidlige morgenbus mod København. Vi skulle besøge Jane og Peter, som skulle fortælle os om Lipela. Vi blev taget rigtig godt i mod og efter en eftermiddag med fantastiske historier fra Lipela, var vi slet ikke i tvivl om, at vi helt sikkert skulle af sted. Den 5. juli drog vi af sted til Kenya. Efter et par i Nairobi blev vi hentet af Jane og hendes bror Daniel og så kørte vi mod Naro Moru. På vejen derop så vi hvordan landskabet ændrede sig helt bemærkelsesværdigt. Vi besøgte noget af Peters familie, hvor vi for første gang oplevede den kenyanske måde at leve på. Alle de steder vi kom, var gæstfriheden imponerende og vi fik både sække fyldt med avocadoer og ja, tro det eller ej, men en levende høne fik vi også med!! Sidst på eftermiddagen nåede vi Lipela og vi var kun lige kommet gennem porten, da børnene kom løbende ud. Det var overvældende på den gode måde og virkelig rørende, hvordan de med det samme bød os velkommen, som den mest naturlige ting. De tog straks vores tasker og viste os det værelse, hvor vi skulle bo de næste tre uger. Vi kom hurtigt ind i dagligdagen på Lipela og vi havde vores helt faste gøremål i løbet af dagen. Vi vaskede op når børnene var taget i skole og så stod den ellers på kartoffel-skrælning, kål-snitning og sortering af både bønner, ris og majs for sten og grene. Det var rigtig hyggeligt at gå og småsludre med de ansatte, mens dagens pligter blev ordnet og ofte var samtaleemnet forskellen på dansk og kenyansk kultur. Af andre pligter der blev lavet i løbet af ugen, var rengøring og en enkelt gang var vi med til at vaske tøj og sengetøj, men vi tror ikke at de var videre imponeret af vores evner inden for tøjvask, vi blev i hvert fald ikke bedt om at gøre det igen. Om fredagen var den faste rutine at bage nogle brød lignende ting til morgenmad i weekenden, som vi ikke kender navnet på. Om lørdagen lavede vi chapati som noget særligt, her var igen lidt på udebane, da vi havde svært ved at rulle dejen til pandekager. Men børnene var altid klar med en hjælpende hånd, for var der nogen der vidste, hvordan det skulle gøres, så var det dem! Apropos mad, så var vi den første aften ved at falde bagover, da vi så de KÆMPE portioner som børnene fik serveret, her manglede der ikke noget og de spiste med velbehag. Vores yndlings tid på dagen var helt klart når børnene kom trissende hjem i deres uniformer fra skole af. De var altid et stort smil og kom altid hen og hilste på. Det var hyggeligt at sidde og iagttage når børnene som det første, var nede at hente deres vasketøj fra tørresnoren og efterfølgende var de helt indhyllet i tæpper og lagner. Det eneste man kunne se var deres små fødder og nogle mørke øjne der blinkede. Resten af eftermiddagen blev brugt på at lege og pjatte med børnene og lave mad før den stod på aftensmad og lektielæsning. Børnene havde hver deres faste pligter og der var aldrig nogen sure miner, alt blev gjort til en leg og altid med et smil på læben. Andre ting der gjorde stort indtryk på os var, da vi var med børnene i skole, hvor vi så hvor disciplinerede de var. Der var stor opmærksomhed blandt børnene, da de to blegfede ”mzunguer” mødte op på den lokale skole og alle var meget interesseret i at høre hvem vi var og hvad vi lavede der. Derudover var vi med børnene i søndagsskole, hvor vi oplevede deres musikalitet. Formiddagen var fyldt med sang, musik og godt humør. En anden af de helt store oplevelser var, da vi var med Jane, Rose, Karo og Daniel ude at visitere børn. Vi kørte i jeep rundt pga. de dårlige veje og kom helt derud, hvor vi ikke troede, at der var nogen vej tilbage. Det var virkelig en oplevelse på både godt og ondt, for her så vi hvordan nogle af de fattigste i Kenya boede og levede. Det gjorde et kæmpe indtryk, da vi kom ud og så de fattige kår som børnene levede under, men samtidig mødte vi igen den største gæstfrihed fra familien og de udviste en stor glæde og taknemmelighed over, at deres barn eller barnebarn havde mulighed for at komme på Lipela. Det endte med, at syv børn blev visiteret til at skulle bo på Lipela og halvanden uge senere var vi med ude at hente børnene. Jeep’en blev fyldt op med børn og så kørte vi af sted til lægen, så deres helbred kunne blive tjekket og samtidig fik de taget en blodprøve for at undersøge om de var HIV-smittede. En af de lidt mere sørgelige ting vi oplevede, mens vi var på Lipela var, at en af de ansattes bror pludselig døde. Ved begravelser i Kenya er der altid rigtig mange mennesker og folk kommer fra nær og fjern. Derfor skulle vi selvfølgelig også med. Først var alle i kapellet for at se ham og efterfølgende kørte vi til forældrenes hus, hvor ceremonien blev holdt i en nedlagt køkkenhave. Og som to lyshårede ”mzunguer” lyste vi noget op i selskabet blandt de 200 afrikanere, så moren var ikke sen til at gelejde os op foran med front mod resten af selskabet, til fuldt skue. Ceremonien varede i fire timer og det var både med lange taler og sang og råb. Til slut blev han begravet til endnu en ceremoni, nede i majsmarken. Selvom det var en lang dag, så var det en oplevelse som vi sent vil glemme. Noget der virkelig kendetegner folkene der er omkring og på Lipela, er deres imødekommenhed og deres gæstfrihed. Fra første dag følte vi os hjemme og vi blev med det samme accepteret som en del af hverdagen. Vi havde en masse gode snakke med personalet og i løbet af de tre uger vi var der kom vi tæt ind på livet af dem. Afslutningen på tre helt igennem fantastisk uger blev en dag med boller, sodavand og balloner. Det er svært at beskrive, hvilket aftryk de har sat i os. Vi kan kun sige, at børnene har plantet sig godt og grundigt i vores hjerter og vi savner dem herhjemme. De har en umiddelbarhed og et humør, som er afsmittende og vi har lært utrolig meget af dem. Så det var med tårer ned ad kinderne, at vi satte os helt alene i en matatu mod Nairobi og de nye eventyr der ventede med safari og Zanzibar. Vi har ét godt råd og det er: ta’ for guds skyld ikke bolsjer med lakridssmag med til børnene – det giver nogle forpinte ansigter. Men til trods for vores dårlige valg af bolsjer, så gav de os alligevel et danseshow. De ryddede lige spisesalen og så stillede de sig ellers an og begyndte at synge og danse for os. Vi kommer HELT SIKKERT igen!! Så stor tak og på gensyn fra Rikke og Signe fra Århus.
|
