(Klik på billederne for at se dem i stor størrelse)
(Download beskrivelsen som pdf her (421 kB))
Jeg boede og hjalp til på
Lipela fra februar til april i 2005.
Jeg ankom en sen, meget mørk aften, lige efter aftensmaden. De voksne sad og snakkede ved bordet, mens børnene sang, legede og lavede lektier i lyset af olielamperne i spisesalen. Da jeg ankom blev larmen dog hurtigt ændret til sagte hvisken i hjørnet og små stjålne blikke. Børnene var meget generte de første dage, men da det først gik over var de alle sammen mere end villige til at vise mig hvordan hverdagen på Lipela foregår:
Sarah, Sabina og Masi som
bor og arbejder på Lipela står op ved en seks- halv syv
tiden for at forberede morgenmaden til børnene. Den
består af en slags fuldkornsgrød, som i starten smager
af ingenting, men efter lidt tilvænning faktisk smager
fint og mætter rigtig godt.
I grøden skal der også
mælk, så Wahome, som bor i huset ved siden af med sin
familie, er også tidligt oppe for at malke koen.
Herefter kommer Rosemary som bor med sin mand lige i
nærheden af børnenes skole. Hun har for det meste brød
med til de ansattes morgenmad.
Børnene vasker sig selv,
klæder sig på, reder hår, finder sko, reder senge- og
hjælper hinanden hvor der er brug for det. De store børn
deler grød ud til alle og den spises så i mere eller
mindre ro, før turen går til skolen. Det tager cirka fem
minutter at gå i skole og børnene følges altid ad i små
grupper. Mens jeg var dernede fulgte jeg dem sommetider
på vej. En god måde at starte dagen på - og en god måde
at få hilst på alle børnenes skolekammerater.
Når alle børnene er af
sted, begynder dagens gøremål for de ansatte. Wahome
står for de praktiske ting, ordner og vedligeholder de
udendørs arealer og ser til dyrene. Indenfor vaskes der
op fra aftensmaden aftenen før (da det altid er for sent
og for mørkt til at vaske op om aftenen), og for
morgenmaden. Sovesalene ordnes, sengene redes efter hvis
der er brug for det, der fejes og luftes ud og evt.
beskidte eller våde lagner fjernes. Spiseborde tørres af
og alle indendørs arealer plus gangene udenfor fejes og
vaskes.
Når dette er gjort laves
der the og de voksne spiser deres morgenmad i ro og mag.
Morgenmaden består for det meste af hvidt brød med
margarine, hvis der er noget. Ved morgenbordet hører vi
radio og der diskuteres ofte på livet løs om alt og
intet. I den tid jeg var der handlede det meget om
politik og ligestilling. Kvinderne ville meget gerne
have Wahome til at indrømme at ligestilling er vejen
frem og at han ligeså godt kunne lave mad til os.
(hvilket rent faktisk lykkedes, da han én dag lavede
morgenmad til os!!!!!!) Ved måltiderne generelt bliver
der snakket, grint og diskuteret på livet løs.
Efter morgenmaden begynder
forberedelserne til frokosten. Det var som regel mit job
at ordne grøntsager, hvilket jeg fandt perfekt at gøre
ved brønden i solen. (Det giver nu en helt anden
motivation at skrælle gulerødder når man kan sidde i
morgensolen og nyde dagen og varmen, i forhold til når
man slæber dem hjem fra Netto i sne og kulde!!)
Kvinderne skiftedes til at
stå for henholdsvis madlavning og tøjvask. Og det skal
lige siges at tøjvasken er rimelig heftig når den kommer
fra over tyve børn der boltrer sig udenfor dagen lang.
Vandet koges og der vaskes
og skrubbes til knoerne gløder. Derefter skylles det
igennem, vrides og hænges til tørre udenfor. Da jeg
følte mig bedre egnet til at skylle og hænge til tørre i
forhold til at vaske, var det også et af de jobs jeg tog
mig af. (Endnu et gøremål der får et lille pift når
solen bager, majsmarken svajer i vinden og man er
omringet af høns og køer.)
Når tøjvasken efter et
godt stykke tid er overstået, holder alle en vel undt
pause. De små børn kommer hjem fra skole ved en halv et
tiden, og her spiser de frokost sammen med de voksne.
Nogle eftermiddage laver Masi og Wahome hjemmearbejde
med dem, andre hjælper de til i haven og leger. Hen på
eftermiddagen kommer resten af børnene hjem. En
eftermiddag om ugen kommer der en lærer og hjælper de
allerstørste med lektierne. Alle andre hjælper til med
dagens gøremål. Der skal vaskes op, skrælles kartofler,
gulerødder, ordne kål, hugges brænde, fodres høns og
kaniner, ordne skoleuniform etc. Alle børnene er
utroligt gode og villige til at hjælpe til. Og meget
gode til at støtte og hjælpe hinanden.
Når de fleste gøremål er ordnet bliver der leget og gynget, snakket og ordnet lektier i krogene. Mørket begynder at lægge sig og der er aftensmad. Det er igen de store der hjælper til med at fordele maden rimeligt imellem sig. Efter aftensmaden leges der og laves lektier. Nøjagtig som den første aften jeg ankom.
Børnene puttes ved en halv
ni – ni tiden. Jeg gjorde det til vane at give hver af
dem et godnat - knus hvilket de virkelig godt kunne
lide… de voksne går også til ro, stjernehimlen ”funkler
som besat” og er AFSINDIG flot her mange km fra
elektrisk lys… Der er helt mørkt og øde og ikke andet at
gøre end at sove.
I weekenden er tingene
lidt anderledes. Her hjælper børnene til med alt og
lørdag får alle brød og æg som de store hjælper til med
at lave. Søndag gør alle sig fine og går i kirke, hvor
børnene optræder i kor sammen med andre børn fra
området. Mandag starter ugen og hverdagens rutine forfra
igen, som alle andre steder.
Det var lidt om hverdagen på Lipela, som selvfølgelig rummer mange flere ting og indtryk, end det er muligt at skrive her.
Hvis der er spørgsmål er I
dog altid velkomne til at skrive.
Laura Møllebro
|