Lipela

Vi ankom til Lipela en meget våd november tirsdag, godt trætte efter den lange rejse. Vi fik tildelt vores eget værelse så vi kunne falde lidt ned og slappe af. Fra vi var trådt ind af porten til børnehjemmet, var vi fra afstand blevet mødt af en masse nysgerrige, glade, forventningsfulde og en smugle nervøse børneblikke. Det var kun nogle af de modigste der turde komme hen og sige hej til os. Men det havde vi et middel imod. Vi havde købt lidt slik og som de fleste ved er det altid meget velkommen i et barns verden – så vi blev hurtigt alle meget gode venner.

Det første stykke tid synes de at vi var utrolig sjove at røre ved, specielt arme og hår! Når man kommer som dansker til Afrika for første gang, kan man godt have lidt svært ved at kende forskel på personer, så den første uges tid gik med det og lærer alle de mange nye navne. Men det gik nu meget nemt og smertefrit!

Som dagene gik, blev vi hurtig en del af hverdagen i vores nye hjem. En hverdag der ikke rummer de store forandringer og alle ved hvornår og hvad der skal laves! Vi fandt også hurtig ud af rutinerne og hjalp til det bedste vi havde lært.

De fleste dage startede med at vi tog opvasken fra aftenen inden, hjalp damerne + børnene (de havde sommerferie en stor del af vores tid på hjemmet) færdige med deres småprojekter, og så var det ellers morgenmadstid! Der efter blev der tit vasket tøj – en aktivitet langt de fleste hjalp til med. Frokosten blev også gjort klar og ved 14 tiden spiste man så. Eftermiddagen var alles pusterum, damerne slappede af og børnene brugte tiden på lege, sang og til tider dans. Om aftenen blev der også hygget og leget, hvis man var heldig blev der opført et lille skuespil, hvorefter der blev sagt godnat og man fik et kæmpe knus af 26 glade, men trætte børn. Søndage var ugens højdepunkt. Det er den dag de går i kirke og derfor blev det pæne tøj hævet frem fra skabet og vaselinen blev godt fordelt i et jævnt lag på hele kroppen. De skulle jo skinne fint.

Dog var det ikke alle dage der forløb i den samme rutine, d. 24/12 var hele Lipela nemlig inviteret til bryllup ved en god ven af huset, Francis og hans kone Susan. Så den dag var alle i fint tøj og tidligt oppe, for der skulle ud og opleves noget. En rigtig god dag og børnene havde i flere dage forinden øvet sange og danse de skulle optræde med. De gjorde det super godt og selv om man næsten lige var kommet ind i deres liv, kunne man ikke undgå at være lidt stolt – det er vores børn det der!

Vi havde sammen med Peter arrangeret en tur ud til et svømmebassin en dag. Det vakte glæde, de fleste havde været der før, så de vidste også hvad der skulle ske. En fornøjelse at se så mange små overglade hoppende frøer – for det lignede de fleste når de sådan sprang rundt (de kan jo ikke svømme).

Vi havde en rar og dejlig tid på Lipela, alle var søde og fik os til at føle os hjemme. Der er altid smil og latter fra de fleste og børnene er vanvittig gode til at dele. Lige meget om det er slik eller arbejdsopgaver. Ingen bliver snydt, ingen bliver overset! De er utrolig gode til at underholde dem selv, men vil også rigtig gerne lærer, de er helt tosset med danske sanglege og lynhurtig kan de en sang. Med alle dem de har lært fra de foregående besøgende, kunne de snart flere end os og man skulle virkelig lægge hovederne i blød for at komme på nye.

Vi synes også at det er utrolig så hurtig man kan vænne sig til en ny levevis. Når man kommer fra Danmark hvor alt er mekaniseret og man bare skal trykke på knapper er det noget af en omvæltning at komme til et sted hvor alt foregår med håndkræft og komfuret er et der skal tændes op og puttes brænde i. toilettet er et hul i jorden og hvis vandsystemet strejker, skal man ud i regnvands beholderen. Tøjvask forgår med strakte knæ i en god foroverbøjet stilling, godt med knofedt, vand og sæbe – og selvfølgelig i en balje. Men man vænner sig til det hurtigt og efter de første par gange bliver det også til en rutine for én. Man når dog ikke helt at lærer den gode teknik de indfødte kan.

Vores ophold har helt klart været en oplevelse for livet, som man altid vil tænke tilbage på. En tid fyldt med positive minder, grin og latter.